Transport af dataudstyr – kvalitet i alle led

Transport av datautrustning

Vores digitaliserede livsstil indebærer en øget efterspørgsel på datakapacitet. Når internationale aktører skal etablere datacentre, ligger de nordiske lande højt oppe på listen. Vores kolde klima i kombination med stabil adgang til fornybar energi er en stor fordel. Etableringsbølgen inden for datacentre er noget vi hos MTAB mærker tydeligt i form af stadig flere transportforespørgsler med merværditjenester. Her præsenterer vi vores koncept for en smidig og sikker transport af dataudstyr.

Omhyggelig besigtigelse på stedet

Transport af teknisk udstyr kræver nøje planlægning og forberedelse. Takket være en besigtigelse af forholdene på indtagningsstedet sikrer vi, at dine elektroniktransporter kommer på rette plads i rette tid uden uforudsete forhindringer.

Sikker lageropbevaring

Ved at tage os af lageropbevaringen af dit udstyr er vi klar til at levere, når det passer dig. Koordineret logistik effektiviserer processen, minimerer gennemløbstiderne og sikrer en tryg lageropbevaring. Hos os er der 27.000 kvadratmeter lagerareal til din disposition. Dit udstyr bliver opbevaret i klimastyrede lokaler på vores højsikkerhedslager med sikkerhedsklasse 3 og overvåges døgnet rundt.

Med eller uden emballage

Serverracks er følsomt udstyr der kræver varsom håndtering. Vores biler er godt tilpasset til at flytte følsomt materiale, og vores chauffører har lang erfaring med teknisk udstyr. Derfor fragter vi ofte uden emballage. Når vi transporterer uden emballage slipper du for at tage dig af kasser og æsker, det gør vi! Vi sørger for, at materialet bliver sorteret efter kildemateriale og genindvundet – så gør vi også miljøet en tjeneste.

Skal dit udstyr ud på en lang rejse, kan emballering være en nødvendig sikkerhedsforanstaltning. Så kan vi tilbyde specialfremstilling af emballage på vores egne snedkerier. Vi tager os også af emballagen og sikrer, at alt kan genindvindes.

Kvalitet i alle led

Når du har brug for levering af servere, skal du kunne føle dig tryg ved, at vi tager os af hele processen. Uanset om det drejer sig om at flytte en datahall eller udskifte eksisterende servere, skal du kunne fokusere fuldt ud på din kernevirksomhed. Vi sikrer, at dine serverracks bliver transporteret og positioneret på rette sted, så dine servere er ”ready to serve”.

Er det på tide at skifte serveren ud?

Der er få ting der er så værdifulde som lige netop information. I forbindelse med at GDPR er gældende fra og med den 25. Maj, øges desuden kravene om en sikker datahåndtering. Når du skal udskifte dine gamle servere, kan vi sikre, at alle informationer bliver destrueret. Du får et destruktionsbevis, så du kan føle dig helt tryg ved at ingen informationer kommer i de forkerte hænder.

Book din næste flytning

Har du serverracks eller andet teknisk udstyr, der skal flyttes? Kontakt os gerne for at få flere informationer.

Læs mere om vores tjenester